
Behøver dansk rock at være indadvendt og en lukket fest for de få? Ikke hvis du spørger Apollo, som udsender debutalbum til maj 2010. Et album der efterhånden har været længe undervejs, men som samtidigt er beviset på, at nogle ting bare tager tid, men til gengæld ikke mister hverken aktualitet eller relevans hvis blot resultatet er godt og kvaliteten er i orden. Det er tilfældet for Apollo, der leverer sange som, skåret ind til benet, er uden holdbarhedsdato og underordnet genrebetegnelse. Ikke fordi musikken ligger sig i slipstrømmen på alt eller intet, hipt eller outdated, men fordi at kernen i og omkring Apollo, melodierne og sangskrivningen, tager udgangspunkt i noget helt universelt (banalt og altomfavnende på én gang) der rammer både bredt, dybt og tidløst. Her regerer den gode og melodiøse rocksang side om side med et band, der gerne placerer sig selv helt ude på scenekanten. Forsanger Claus Hoffmann og guitarist Søren Vestergaard lagde grundstenene til Apollo for efterhånden en del år siden, men først i 2007 tog tingene for alvor at tage fart. Til maj udkommer så sekstettens længe forberedte debutalbum, mens førstesinglen ”Too Many Nights” er klar den 8. februar. Med sin fremdrift, og på én gang storladne indpakning og lettilgængelige opbygning er ørehængeren karakteristisk for Apollo og forsanger Claus Hoffman og guitarist Søren Vestergaards sangskrivning. Idéen til teksten er som så mange andre blevet til under et af Claus Hoffmanns ophold på Manhattan, men handlingen om en rastløs sjæl, der føler bondeanger og fortryder sine mange vilde nætter, kunne lige så godt udspille i et regnblæst København eller Århus. Apollos lyriske univers er et universelt et af slagsen, selvom New York hører til blandt forsangerens inspirationskilder: ”Too Many Nights” rummer både kaos og håb, og det går igennem i praktisk talt alle mine sange. Uden håb bliver kaos for patetisk og uudholdeligt”, mener Claus Hoffman. ”Too Many Nights” er produceret af Søren Balsner og mixet af Carsten Heller.
design by: Esben Niklasson www.esbenniklasson.com
cms and flash development by: robert haff | www.rohaje.dk
You need to upgrade your Flash Player
This content requires the Macromedia Flash Player.