Kings of Dark Discos skamløst dekadente selviscenesættelse er på grænsen til det skabagtige, men evnen til i samme bevægelse at fremtrylle ørehængende refræner og losse den leverpostejsfarvede middelmådighed i kuglerne gør, at man gladeligt tager imod invitationen til at dødedanse til den lyse morgen.”

(Soundvenue)

KODD har netop færdiggjort debutvinylen –en dobbelt A-sidet 7”

–på Copenhagen Records –med endnu mere på vej.

Den er produceret af Lasse Lyngbo (White Pony, Diefenbach m.m.) og

vokalproduceret af Pato (Trolle & Siebenhaar, White Pony m.m.)

KODD er et heftigt og kompromisløst live band, som siden marts 2008 har væltet størstedelen af de danske klubber og upcoming festivaler (herunder bl.a. Spot, Vesterbro/Start! Festival, Oppenheimer,

Danmarks Grimmeste Festival, Nakke Festival m.fl.)

De er tidligere Soundvenue Selected, kandidater i P3s KarriereKanonen, og blev af Gaffa i efteråret 2008 inkluderet med et demo nummer på en Club Gaffa CD, der ifølge musikmagasinet tegner fremtiden på den danske musikscene.

Gennem selvreference og selviscenesættelse skaber Kings of Dark Disco et dekadent univers, hvor den dystre disco penetrerer og kommenterer de emner, den tager under behandling, såsom dekadence, apati, sex, krop, exces, narcissisme og selvoptaget selvrealisering.

Ved at insistere på selvreference bliver KODD selv et eksempel på det fænomen de konstituerer. Altså den dystre dekadente men catchy og dansable disco.

Det er ikke poesi. Det overlader de til navlebeskuende folk der føler.

Det er derimod spejlkuglens blanke overflade, samt det billede den reflekterer

og kaster tilbage. Det er discokuglerne som hovedbeklædning live på scenen,

som på én gang tilstår kongerne en klokkeklar visuel identitet og

på samme tid udvisker og anonymiserer enhver individualitet.

Det er POP ART med streg under POP og en finger til ART.

Det er dansabel dekadence der forfører enhver til forfald.

Opskriften er simpel:

Hvis det ikke er et slogan er det ikke værd at synge!