
Kom og oplev noget af det bedste indenfor nyere og upcoming musik i en unik konstellation, når Mads Langer og Turboweekend sammen med Apollo, Ginger Ninja, Kings Of Dark Disco og C'est Tout Martine d. 3. juni træder på scenen i Lille Vega under overskriften KLAR PARAT START!
Billetterne til hele aftenen koster kun 100,- og kan købes nu på www.vega.dk eller www.billetlugen.dk.
Om de optrædende:
Blandt de seks optrædende navne er Mads Langer, der senest har gjort sig særdeles godt bemærket over hele landet som support for Tim Christensen, og som lige nu er aktuel med sit andet og selvbetitlede album, samt Turboweekend, som er et af landets ubestridt bedste elektrorockbands m.m. Bandet udgav for en lille måneds tid siden sit 2. album ”Ghost Of A Chance”, der indtil videre bl.a. har budt på radiohittet ”After Hours”.
Derudover kan én af Copenhagen Records nyeste signinger, Apollo, også opleves live denne aften. Det københavnske rockband turnerede tidligere på året landet tyndt med Carpark North, og forventes indenfor kort tid aktuelle med 1. single fra det kommende debutalbum, der udkommer til efteråret.
Ginger Ninja og Kings Of Dark Disco er også at finde blandt de optrædende. Mens Ginger Ninja er ét af varmeste navne på upcoming scenen lige nu, og for nylig vandt Bandbase.dk-legatet ovenpå et begivenhedsrigt år med et hav af koncerter i det meste af landet, er Kings Of Dark Disco for alvor godt på vej ud af øvelokalet og ind på den danske musikscene. De har netop været i studiet for at indspille deres debut EP med Lasse Lyngbo og Pato bag producerknapperne.
Endelig kan det dansksprogede københavnske band C’est Tout Martine også opleves live samme aften. Bandet er det mest ubeskrevede blad på programmet denne aften, men mon ikke koncerten på Vega og en efterfølgende Start! Festival kommer til at være en god løftestang til den videre musikalske karriere.
design by: Esben Niklasson www.esbenniklasson.com
cms and flash development by: robert haff | www.rohaje.dk
You need to upgrade your Flash Player
This content requires the Macromedia Flash Player.