
Spleen United sætter gang i sommeren med første singleudspil siden det manifesterende Neanderthal album.
Spleen United, der gennem de seneste år har bevæget sig mod et mere rendyrket elektronisk udtryk er nu klar til at tage kampen op mod guldværket, ”Neanderthal”, der endnu engang understregede bandets evne til musikalsk at forføre og udfordre sit publikum. Den strategi har de bestemt ikke tænkt sig at vige fra på det kommende nye album, hvorfra første single er den over seks minutter lange, ”Sunset To Sunset”, som udkommer den 21. juni.
Singlen rammer med sine mørke technopunkede lyd som et maskingevær og markerer et nyt kapitel i bandets karriere. På det kommende nye album er guitar og bas nemlig helt skrottet til fordel for et både forførende og mere aggressivt elektronisk univers end tidligere.
”Sunset To Sunset” udkommer digitalt den 21. juni og på en deluxe single-vinyl den 25. juni, der desuden inkluderer en digital kode samt et eksklusivt remix af nummeret, der blev til under Spleen Uniteds maraton-videoindspilning af nummeret. En optagelse hvor bandet spillede fra solnedgang til solnedgang på et øde område i Københavns Sydhavn. Hele setuppet, der blev indfanget af modefotografen Sacha Maric, har premiere i løbet af sommeren.
design by: Esben Niklasson www.esbenniklasson.com
cms and flash development by: robert haff | www.rohaje.dk
You need to upgrade your Flash Player
This content requires the Macromedia Flash Player.